
I 2012 var der få store udbydere af studietrøjer. Fælles for dem alle var, at de udnyttede studietrøje-traditionen til at malke penge ud af studerende rundt omkring i Danmark: “400 kr for en hættetrøje, men så er leveringstiden også kun 4 måneder”. I 2014 sælger studietrøje.dk den samme trøje for kun 188 kr og har en leveringstid på ca. 10 hverdage. Hvordan kan det lade sig gøre?
I 3.g til et møde mellem elevrepræsentanter og en offensiv sælger, startede idéen til Studietrøje.dk. Zacharias sad med til mødet og undrede sig. Han kunne ikke forstå, hvorfor det kostede mange flere penge at købe en studietrøje end en hvilken som helst anden trøje med tryk.
Og der var god grund til hans undren. Et hurtigt opkald til et tilfældigt tekstiltrykkeri bekræftede, at der ikke er nogen forskel mellem studietrøjer og andre trøjer med tryk. Hurtigt besluttede Zacharias sig for at lave en aftale med det førende trykkeri i Danmark og solgte studietrøjerne til resten af sit gymnasium.
“Folk var så glade for deres trøjer, at jeg ikke kunne lade være med at sælge flere” siger Zacharias. Han ringede til sin ven Sebastian og spurgte ham om han havde lyst til at starte en virksomhed op sammen.
I sommeren 2012 blev Zacharias og Sebastian studenter fra hhv. Sankt Annæ Gymnasium og International School of Stuttgart. Det var kickstarten til at starte Studietrøje.dk. Hurtigt spredte ordet sig omkring de billige trøjer og Studietrøje.dk blev i 2014 den største studietrøjevirksomhed i Danmark.
Den store efterspørgsel på studietrøjerne har gjort at Studietrøje.dk har kunne købe store mængder trøjer hjem og sætte prisen ned. Udviklingen har tvunget konkurrenterne til ligeledes at sænke deres priser.
I dag administrerer Studietrøje.dk også Efterskoletrøje.dk og Smilo.dk